onsdag den 6. oktober 2010

Spontan Road Trip til Florida :-)

Torsdag d. 30 september klokken ca. 18 går vi ned for at spise i Agoraen, gad vide hvilken spændende frituresteget delikatesser de servere i dag…..?!?! Nå men kan da heldigvis se frem til en weekend med ishockey fredag og amr. Football lørdag! Det skal nok blive rigtig spændende men ville rigtig gerne væk fra Chapel Hill, men kan jo ikke flygte fra denne lille by hele tiden så må jo forsøge at lave sine egne små eventyr!
Da vi er næsten færdig med at spise, kommer Sam over og spørger om vi vil med til Disney World…
”øhh…tja… hvordan og hvornår?” (havde lidt droppet ideen om Disney World pga. dyre flybilletter og dyr indgang)
Sam: ”i weekenden og i bil…”
Mig: ”hvem kører og lejer du en bil eller?”
Sam: ”det er en jeg spiller flag-football med der har tilbudt at kører”
Mig: ”hmm.. skal lige tænke over det, men vil helt vildt gerne”

Så kl. 21.30 går Ashleigh og jeg ned og snakker med Sam for lige at hører lidt mere om hvad planen er og om der er en plan, hvilket han ikke helt ved. Så kl. 22 går vi over og snakker med Andrew som er ham der har en bil. Og vupti så er det planlagt. Sam, Ashleigh, Andrew, Tyler (Andrews roommate) og jeg aftaler at drage af sted mod Orlando fradag kl. 14.00….

Fredag kl. 14.30 er vi klar til at kører… kan ikke rigtig fatte at jeg er på vej til Orlando og at jeg har en 10 timers køretur forude. Andrew har en ven i Daytona Beach ca. 1 times kørsel fra Orlando, vi bliver tilbudt at overnatte der, så vi ankommer til Daytona omkring  kl. 1 meget trætte  og snakker lidt med Dylan og går så i seng…. Lørdag  havde vi planlagt strand og afslapning, så vi sover længe og starter dagen med fødselsdags morgenmad (Dylans lillebror Sully blev 17 år). Efter morgenmad hjælper drengene med at flytte en kommode mens Ashleigh og jeg slapper af ved poolen og da drengene er færdige med at spille med musklerne tager vi til stranden :-)


Sully holder sin fødselsdag på en laser tag bane, drengene vil gerne spille laser tag så Ashleigh og jeg bliver sat af ved et Outlet Mall, mens drengene leger, så alle havde en god aften! Men vi kom først i seng  kl. 2.00 og havde aftalt at kører kl. 7 næste morgen for at undgå det værste kø i universal og have så lang tid som muligt der.  Så det var lidt hårdt at komme så tidligt op men 7.10 er alle klar til at kører mod Orlando.

Så kl. 9 lørdag morgen har vi overstået køreturen til Orlando og billetkøen hos Universal. Så med vores billetter i hånden er vi klar til at udforske universal ”Island of Adventure” fra 9-18 og derefter universal studios og Halloween Horror Nights fra 18-00.00.
Da vi kommer ind går vi direkte til Harry Potter World, for at undgå alt for lang ventetid. WAUW! De har jo bygget Hogsmeade og Hogwarts det er simpelthen så fedt! Der var selvfølgelig rutchebaner men synes simpelthen bare at det var så fedt bare at gå rundt og se på det hele…. Vil gerne Study Abroad på Hogwarts hvis det er muligt!

Efter at have prøvet alt hvad der var at prøve var vi klar til ”Halloween horror Nights” – eller det vil sige de andre gælder sig, men jeg noget mere skeptisk. Synes jo ikke ligefrem det er fedt at blive bange!! Så jeg venter udenfor mens de andre går ind i et ”haunted house” og bruger tiden på at studere kortet over området og de events der sker i løbet af aftenen. Beslutter at jeg vil prøve ”revenge of the mummy”, ”The simpsons” ,”MIB – the aliens return” og ”Jaws”. Hvilket er de fire forlystelser der har åbent, så kan de andre gå ud og blive bange…. Men de andre kan ikke rigtig have at jeg går rundt alene så de overtaler mig til at gå med ind i et haunted house, så det gør jeg så – hmm… ikke noget jeg behøver prøve igen men heller ikke noget der holder mig vågen om natten! Så forklare de andre at jeg sagtens kan gå rundt alene så de kan gå ud og blive bange, men de andre ender dog med også at prøve alle forlystelserne. Da klokken nærmer sig 23.30 er jeg færdig med at prøve ting og sætter mig og venter på en cafe, med hvad jeg er overbevist om er de trætteste fødder i hele verden! Da de andre er færdig holder vi strategi møde og bliver enige om at finde et hotel og så tage af sted tidligt mandag morgen så vi kan nå at se st. Augustine på vej hjem. Vi er alle meget overvældet over hvor meget vi har nået at opleve; fødselsdag, Pool, Strand, laser tag/ shopping og forlystelses parker i 15½ timer på to dage - så vi beslutter at sove til kl. 9 i stedet for klokken 7!


Mandag kører vi forbi Dylan med blomster til hans mor og fødselsdags gave til hans lillebror og derefter videre til st. Augustin der er den tidligste europæiske bebyggelse i USA, og der bliver lige tid til en gå tur ned gennem den gamle gå-gade, en tur ind i den gamle katedral og en tur rundt om fortet og så går turen ellers nord på. Vi ankommer til Granville 00.47 tirsdag morgen (der var et væddemål om tiden derfor jeg ved præcis hvornår vi ankom :-) og er stadig ved at fordøje alle indtrykkene men har virkelig haft det sjovt og det har været en super hyggelig tur…….. En gang til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar