
Starter dagen med at gå en tur i Central Park, vil over og udforske Upper East Side lidt, kommer forbi Belvedere castle, så tager da lige lidt billeder. Elsker farverne træerne har lige nu, det er så flot – og så er det inde midt i byen – I’m loving it.Klokken er før 10 så vindues-shopper mens jeg går rundt og oplever Upper East Side. Er på sin vis glad for at butikkerne er lukket, for med et står jeg foran en Christian Louboutin sko butik – afholdte mig fra at tage et billede, hvilket jeg fortryder nu – og kunne jo ligesom ikke prøve nogle når der var lukket. Både godt og skidt…..
Efter at have gået rundt lidt begiver jeg mig mod Guggenheim, er ikke så imponeret af udstillingerne efter at have besøgt MoMA dagen i forvejen, men kom da ind til studie pris. Og arkitektonisk er det en rigtig flot bygning. Både udefra og indefra.

Efter at have set Guggenheim, går jeg gennem central park tilbage til Upper West Side og går syd på, og selvfølgelig er der da butikker der skal tjekkes ud
:-) Der er en masse små og meget dyre butikker men har da lov til at kigge og få gode ideer.
Ender med at spise det samme sted som vi spiste efter at have besøgt Natural historic museum, det var lige på vejen og så var det jo både billigt og rimeligt sundt.


Efter frokost tager jeg til Greenwich Village og ser det smalleste hus i New York, ender tilfældigt på Washington Square hvor jeg sætter mig og hviler mine trætte ben. Læser lidt i min guide bog, vil gerne finde et billigt sted at shoppe. Og den fortæller mig jo hvor jeg skal gå hen! Century 21 lige ved siden af Ground Zero, er en kæmpe butik med billigt mærketøj/sko. Jep det skal da tjekkes ud! Så der tager jeg hen – får købt et par strik-trøjer, men det er lidt svært at overskue for der er virkelige meget tøj og mange mennesker. Men helt sikkert et sted der er værd at besøge igen – endnu en grund til at komme tilbage!

Da jeg er færdig med at shoppe tager jeg lige forbi en Halloween butik og får købt mit kostume – har ikke rigtig tid når jeg kommer tilbage til Chapel Hill – eller tør ikke satse på at jeg kan finde nogle der vil kører mig til en butik!!! Men efter at have fået styr på det tager jeg Times Square og sidder og spiser min aftensmad der – Sidste aften i New York City! Derefter tager jeg tilbage til mit hostel for at pakke tasken – lidt en gåde hvordan jeg fik alt til at være der!!!!
 |
| Ja, skulle da lige have et billede - Harry Potter trailer på Times Square :-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar