Weekenden i uge 36 var vi bare her i Chapel Hill, hvilket for mig blev til en lidt lang weekend, eftersom jeg skal finde på noget at lave fra torsdag - tirsdag og så kommer man hurtigt til at føle at man er fanget i den her meget lille by :-( så var lidt træt af Chapel Hill sidste weekend, men prøvede at få noget godt ud af weekenden, så tog til en privat fest, det føltes lidt som om vi endte ude i en skov, men det var kun lige udenfor campus, men det føltes fuldstændig som at være kommet virkelig langt ud på landet... men gratis tequila, ja tak! Men det var lidt af en skuffelse så vi blev ikke så længe og ville i stedet i byen, men "byen" lukker jo ligesom kl. 2 og når man har siddet i en bus 15 min for at komme tilbage til byen, var det lige pludselig ikke så vigtigt længere... så i stedet aftalte vi at stå tidligt op lørdag og tage til Carrboro, hvor de har et farmers-market hver lørdag... noget skulle der ske... så vi aftaler at stå op kl. 8 lørdag, det er nemlig fra 7.30 - 13.00 så hvis vi skal nå noget skal vi jo tidligt op!
Lørdag morgen, væggeuret ringer kl. 8.00... NO WAY, jeg skal ikke op nu, så siger til de andre at den er 8, men at jeg sover mere... så da jeg vågner kl. 10 ligger de selvfølgelig også og sover... Så kom lidt sent afsted mod Carrboro men fik set både farmers-market og spist brunch på en sød lille cafe. På vej hjem besøgte vi Chapel Hill turistbureau, hvor jeg fik et kort over Chapel Hill downtown - hvilket egentlig var rimelig nedtrykende, downtown er én gade!!! Men fik også en football plakat så jeg kan pynte mit knap så pæne værelse, med så meget lyseblåt som muligt....
Det var så cirka hvad der skete den weekend! resten af tiden stod på læsning og lektier :-(
Så har lidt besluttet at medmindre der sker noget specielt i Chapel Hill, skal jeg væk herfra i det mindste bare på små ture rundt i North Carolina!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar